Unghundehold (fortsætterhold fra hvalpe)
På unghundeholdet trænes først og fremmest lydighedsøvelser: indkald, dæk, sit, stå og lineføring. Desuden trænes med beskæftigelsesøvelser, frie øvelser samt almindelig omgang med andre hunde og mennesker.
Det er tanken, at du på unghundeholdet skal opnå en grundlæggende lydighed, samt et godt samarbejde med din hund. Det giver mulighed for at du kan arbejde med mange forskellige øvelser fremover.
Ca. hver 3. måned er der en prøve for hundene på begynderholdet, hvor de der har lyst stiller op. Det er ikke noget krav at stille til prøve.
Når prøven er bestået, kan du frit vælge mellem de øvrige næste hold Konkurrence-C, Rally eller Familiehundeholdet.
OBS OBS OBS - Hvis du ikke har været på begynderhold i Herfølge, venligst kontakt formanden, eller bestyrelsen inden tilmelding på unghundholdet. Dette er også gældende, selvom der er frie pladser på et hold.